2. Juni

Vi forsøgte at lave bilen og karuselen førdig -meeeen det lykkes ikke helt (der manglede vist det man kalder fokus :-) ).

 

Ellers var Frederikke, Magnus, Rasmus og B. oppe hos Henrik for at tage sav og øksebevis - og alle bestod.

19. og 26. Maj

Spejderne har selv fået lov til at vælge havd de vil arbejde som pionere projekt. Valget er faldet på en karusel og en bil. Der vil på de nsæte tre møder bleve arbejdet med projekterne.

30. april til 2. maj. DIVI

Vi deltog som sædvane i den årlige DIVI i gelsted der i år bød på regn det første døgn, men heldigvis sol og bedre vejr lørdag og søndag.

Onsdag den 28. april

De af os der skulle på DIVI i den kommende weekend pakkede patruljekassen samt telte sammen med Mette. De der ikke skulle på DIVI øvede båltænding med Henrik, hvor der skulle tændes stjernekastere - hvilket ikke gik helt så godt - såååååå mon ikke vi får lov til at øve dette noget mere. Vi sluttede alle af med at få skumfiduser.

Torsdag den 22. april

Sammen med resten af 1. Strib Gruppe var vi på Røjle Klint til den årlige Sankt Georg dag. I år sod den på løb på tværs af de 5 grene. Vi skulle alle på "dragedræberkursus" for at hjælpe Sankt Georg der var blevet træt af det hele. Den stod på Twister, Kims leg, Ringridning på cykel, transport af patruljen fra A til B samt "dartskydning" efter dragen. Efter løbet mødtes vi alle på engen, hvor Nana læse årets tekst op, mens vi spiste pølser. Inden vi sang af blev vinderen af løbet offentliggjort. 

Onsdag den 24. marts + 7. og 14. april

Vi er blevet inddelt i tre patruljer, der på skift laver forskellige aktiviteter over de tre uger. Vi starter hvert møde med at udfordre hinanden på knob. Efter ca. en ½ times leg med knobbåndene går vi ud i de tre patruljer.

  1. Hos Kirsten skal vi træne teltrejsning og efterfølgende nedpakning - det er ikke altid lige nemt for der er mange stænger og snorer.
  2. Hos Mette taler vi om hvorledes en lejr kan indrettes - og der er mange ting der skal overvejes. - det er måske ikke så smart at fedtfælden ligger placeret ved teltet og hvor skal bålpladsen ligge i forhold til vindretningen?????
  3. Hos Henrik skal vi lave hugge brænde og starte et bål med brug af færeste tændstikker. Vi skal også koge kartofler og havregrød.

Alt det vi arbejde med i disse tre uger er for at gøre os selv klar til DIVI og sommeren lejrtur i uge 26.

 

Se foto her.

Onsdag den 17. marts

Vi havde i dag mulighed for at vise de færdigheder vi havde lært på de sidste  2 møder, da vi patruljevis skulle bygge tårne.

Onsdag den 3. marts + 10 marts.

I dag indledte vi vores knob og besnøringstema der i løbet af foråret gerne skal ende ud i et par mærker til uniformen. Kaninerne var med Mette inde og øve knob, mens Kirsten & Henrik øvede besnøringer med Pandaerne.

Som afslutning blev Henrik udfordret i at binde råbåndsknob på tre forskellige måder - oggggggg han tabte alle tre gange, så der er lagt op til hård kamp næste gang.

Her finder du et link til de besnøringer vi arbejdede med. Og her endu et link til de knob der blev arbejdet med.

Onsdag den 10. februar

Vi startede med at glæde os over de flotte resultatet i weekendens sæbekasseløb. Herpå gik de to patruljer i gang med at øve og planlægge hver deres lejrbålsaftner til fastelavnsturen. De to aftner er de to patruljer eksamener i forbindelse med dramaforløbet vi har arbejdet med før og efter jul.

Søndag den 7. februar - sæbekasseløb i Ejby

Jep, så blev den endelig søndag den 7. hvor vi skulle til Ejby. Vejret bød på -3 grader og en let vind.

Fra 1. Strib stilte vi op med patruljerne Kanierne og Pandaerne, der kæmpede mod 17 andre biler. Vi fik en rigtig god dag med gode oplevelser og pæne resultater.

Kaninerne Pandaerne

Flotteste bil 11. plads 10. plads

Friløb 17. plads 16. plads

Slalom 2. plads 1. plads

Rally 3. plads 3. plads

Placering 5. plads 3. plads

Samlede vinder blev The Kings fra Elbo - tillykke til dem.

Se foto her.

 

Se flere foto her.

Onsdag den 3. februar

I dag var mødet henlagt til Kirsten, hvor vi skulle teste vores 2 sæbekassebiler. Inden vi kunne påbegynde at teste dem, brugte vi lige lidt tid på de sidste småting. Herefter begav vi os over på cykelstien, hvor der blev kørt rally, slalom og friløb. Inden vi sluttede helt af bød Kirsten på boller og varm kakao. Vi fik også lige tid til en gang sneboldkrig - Henrik mod juniorerne. Se foto her.

Lørdag den 30. januar

Så fik i dag malet de to flotte sæbekassebiler, som vi har brugt de sidste to møder til at bygge. Se fotos her.

Onsdag den 27. januar

I dag forsatte vi arbejdet. De to kasser blev samlede og sat på vognen, hjulene blev justeret, fodstøtte sat på, "skuppestængerne" sat på så nu er de næsten klar - de mangler blot bramser og lidt maling. Se foto her.

Onsdag den 20. januar 2010

De to patrujler startede begge op med at bygge deres sæbekassebiler. I dag blev grundrammen lavet, hjulene sat på og der blev savet ud til kassen som styrmanden skal sidde i. Se foto her.

Onsdag den 13. januar 2010

I dag lavede vi skyggespil. Dvs. at de to patruljer hver lavede deres eget skyggespil og temaet "Hvorfor er det fedt at gå til spejder". Vi fik begge spil at se - og de varigtig gode på hver deres måde.

Onsdag den 6. januar 2010

På dette års første møde startede vi med at gennemgå programmet for foråret 2010 - et forår der som det plejer - bliver travlt med mange aktiviteter i gruppen og divisionen. Herefter blev der uddelt invitation til sæbekasseløb søndag den 7/2.

 

Da alt det praktiske var veloverstået blev juniorspejderne inddelt i de to patruljer de skal arbejde i hen over foråret. De to patruljer fik navnene pandaerne og kaninerne. Vi ønsker dem held og lykke.

 

Herpå lavede vi gæt&grimasser hvor vi kom omkring et par af sidste års spejderaktiviteter og mødte Supermand i nederdel.

Efter lidt over en time inden for begav vi os uden for, hvor juniorerne blev delt i tre gruppe og derpå skulle lave noget i Sne med lys. Se billederne her.

Overskrift
Overskrift
1. Strib Gruppe. Røjlemosevej 124-126, Strib. 5500 Middelfart
Lav din egen hjemmeside med mono.net